Mentorordning i virksomhed

Her kan du læse om mentorordning i virksomheden, krav til mentor samt en beskrivelse af hvad en mentors opgave kunne være.

Mentorbegrebet er flere tusinde år gammelt.

Grundbetydningen af en mentor er en person, der er respekteret og erfaren og har lyst og evne til at være en rådgiver, støtte og hjælp i forhold til nye medarbejdere.

Mentorfunktionen spiller en meget central rolle i arbejdet med at få svage ledige tilbage på arbejdsmarkedet og derfor er det en ordning, der bruges mere og mere.


En mentors rolle er at vejlede, hjælpe og støtte nye medarbejdere. En mentor kan med andre ord være afgørende i forbindelse med en medarbejders trivsel samt faglige og personlige udvikling, og en mentor kan være afgørende for, om medarbejderen får succesoplevelser.

Ofte bruger mentoren to timer om ugen pr. medarbejder til oplæring, samtaler m.v.

At være mentor kan også give personlige oplevelser og udvikle mentor selv. Derudover giver mentorrollen mulighed for at gøre en positiv forskel i et andet menneskes liv, hvilket for mange mentorer har en afgørende betydning i deres arbejde.


Der er ingen færdig opskrift på, hvad en god mentor er, hvad vedkommende skal gøre eller ikke gøre.

De vigtigste forudsætninger er, at mentoren er imødekommende over for den nye medarbejder og har lyst til at bruge arbejdstid og energi på at hjælpe den nye medarbejder til rette.

Opsummeret skal en mentor derfor bl.a. være i stand til:

• At skabe et tillidsforhold til mennesker, der ofte er i en situation, der er meget forskellig fra mentors egen 
• At stille krav og skabe tydelige rammer
• At være rummelig, tolerant og tålmodig
• At have empati og være i stand til at lytte
• At motivere og gøre medarbejderens udvikling synlig
• At vise anerkendelse
• At kommunikere på en konstruktiv og respektfuld måde
• At kunne sætte sig ind i andre menneskers situation


Virksomheden og jobcenteret udarbejder en samarbejdsaftale, som begge er forpligtet til at overholde.

I samarbejdsaftalen vil det også indgå, hvor mange timer mentoren vil bruge på den/de nye medarbejdere pr. uge.

Mentoren behøver ikke stå alene med oplæring og introduktion af den nye medarbejder selv.

Nogle opgaver kan mentoren fordele til andre kolleger, hvis det er mere hensigtsmæssigt.


Kontaktinfo

Holger Hagbard Larsen
jobkonsulent
Tlf.: 96285253
Mobil: 24791722
Send e-mail til bic@herning.dk.

Dorte Prindahl Vesterager
Jobkonsulent
Tlf.: 96285260
Mobil: 31674156
Send e-mail til bicdp@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.